søndag den 4. januar 2009

Ja, nu kan man da sige at jeg har haft tid til at tænke over tingene. RSS-feeds. Jeg er nået frem til at jeg i hvert fald ikke selv bruger dem. Jeg brugte egentlig en del tid på at finde nogle for at lægge dem på min blog. Jeg valgte DR's nyheder fordi jeg finder DR en troværdig kilde. Og derefter Vejle Bibliotek fordi det var det bibliotek jeg har benyttet mig af de seneste år inden jeg flyttede til Aalborg, og de opdaterer deres nyheder, så det var også en aktiv feed istedet for nogle som måske bare har oprettet nyheder fordi det skal man, men så ikke bruger dem aktivt. Så der var egentlig en del overvejelser i valget. Men jeg må så også sige at jeg benytter dem ikke selv. Måske hvis man havde en aktiv blog med en bredere kreds af folk som kom tilbage og fulgte den, at man så kunne vælge nogle feeds som man syntes de kunne af interesse i at læse.

Jeg fandt også nogle feeds til min iGoogle side, men dem bruger jeg heller ikke. Det er feeds fra sider som interesserer mig, men jeg bruger dem ikke. De sider som jeg er mest interesseret i besøger jeg alligevel minimum en gang om dagen eller ugen alt efter hvor aktive de er, så jeg læser alt der, og hvad skal jeg så med feeds?

Måske kræver det noget tilvænning at benytte feeds. Eller man skal være interesseret i at følge med på flere sites. Jeg tror det er en kombination, så måske kommer jeg til at bruge dem mere, når jeg kommer længere ind i forløbet af min uddannelse. Så får jeg jo mere indblik i hvilke ting, der er vigtige for mig at følge med i, og jeg skal måske holde mig ajour flere steder, og så vil feeds måske være en god måde at skabe mig overblik og sortere i hvad jeg vil/bør læse og hvad jeg kan springe over.